Det er meget almindeligt at opleve tinnitus. Almindelige beskrivelser af tilstanden er en ringen, fløjten, fræsende eller hvæsende lyd i det ene eller begge ører – eller et udefineret sted i hovedet.
Hvad er tinnitus?
Hvad er tinnitus?
Tinnitus er kendetegnet ved en lyd, som kun du kan høre, og kan høres som hvæsen, hvæsen, brølen eller anden støj i øret eller andre steder i kroppen.
Tinnitus er ikke en sygdom, men et symptom på, at samarbejdet med øret og hjernens nøglefunktioner ikke fungerer, som de plejer. Der kan være flere grunde til dette.
For de fleste mennesker er tilstanden kort og ikke særlig irriterende, men nogle er så generet af tinnitus, at det reducerer deres livskvalitet betydeligt.
Der er to forskellige typer tinnitus:
- Akut tinnitus. Akut tinnitus defineres som perioden fra tinnitussens begyndelse og ca. tre måneder frem.
- Vedvarende tinnitus. Vedvarende tinnitus er tinnitus, der har varet længere end tre til seks måneder.
Du kan også have ikke-generende eller generende tinnitus i lang tid - kun for pludselig at opleve en akut fase. Tinnitus er ofte forbundet med høretab, men det behøver det ikke at være.
Behandling af tinnitus
I Danmark anvendes flere modeller til behandling af tinnitus. I mange tilfælde vil en kombination af behandlingsmodeller være mest effektiv.
De aktuelle behandlinger er:
- Lydbehandling
- Kognitiv terapi
- Behandling i henhold til neurofysiologisk model
- Brug af lyd er en god behandling for tinnitus. Lyd hjælper det auditive system med bedre at skelne mellem meningsfulde lyde (såsom tale) og meningsløse lyde (såsom baggrundsstøj, men også tinnitus).
For mange er normal baggrundsstøj som radio eller lignende tilstrækkelig, mens andre har gavn af høreapparater eller lydgeneratorer/lydpuder, der producerer den nødvendige baggrundsstøj til at træne deres hørelse. - Der tilbydes også forskellige former for psykologisk behandling. Kognitiv terapi – individuelt eller i grupper – bruges ofte. Kognitiv terapi som behandling af tinnitus tager udgangspunkt i, at udgangspunktet for de problemer, tinnituspatienten har, ligger i, hvordan han eller hun tænker på sin tinnitus. Kognitiv bearbejdning involverer tæt samarbejde mellem terapeut og patient, og brugen af lyd kan også være en del af kognitiv behandling.
I kognitiv terapi er fokus dog ofte lidt mindre på selve lyden og mere på den mentale mestringstræning. Det handler om at ændre uhensigtsmæssige tankemønstre, man har om tinntus og give hjælp til selvhjælp. - Denne behandlingsform er baseret på antagelsen om, at hvis lyden opfattes som ukendt eller skræmmende og udløser reaktioner som stress, øget hjertefrekvens og/eller muskelspændinger - vil dette have en negativ effekt.
I den neurofysiologiske behandling af tinnitus er det centralt at bidrage til aflæringen af, hvilke følelser og hvordan kroppen reagerer på tinnituslyde. Hvis det lykkes, så vil tinnituslyden blive mindre mærkbar og give plads for at slappe mere af end tidligere.
Ti tips til dem med tinnitus
Tip: Tjek Tinnitus Right Focus-appen. Den indeholder både afslapningsteknikker og fokuseringstræning. Download det gratis fra Google Play eller App Store.
- Viden er magt
For at klare tinnitus er det vigtigt at vide, hvad det er, hvordan det opstår, og de mekanismer, der påvirker lidelsen. Du bør tilegne dig denne viden.
- Tjek din hørelse
Fire ud af fem personer med tinnitus har høretab. Et høreapparat har ofte en god effekt på tinnitus, og mange mennesker synes, at høreapparater er beroligende. Selvom du synes, at du hører godt, er det ofte nyttigt at vurdere din høresituation. Bruger du meget energi på at lytte? Misforstår du, når andre taler? Hvis det er tilfældet, bør du anmode om en undersøgelse af din hørelse.
- Brug baggrundslyde
Hvis din tinnitus er generende, kan baggrundsstøj være smart. Man mærker ofte tilstanden bedre i stilhed, så TV, radio, åbent vindue, ventilator og lignende er gode redskaber til at skifte fokus, både dag og nat. Der er også hjælpemidler specielt designet til dette. Husk ikke at forsøge at overdøve tinnituslyden.
- Søg ekspertise
Der er gode behandlingsmuligheder til at hjælpe dig med at klare et liv med tinnitus. Hvis du ikke får tilstrækkelig hjælp i første omgang, kan din praktiserende læge, arbejdslæge eller revalideringstjenesten i din kommune henvise dig til behandling hos en speciallæge.
- Kortlæg din tinnitus
Mange mennesker oplever, at tilstanden er mindre udtalt i perioder, hvor de udfører aktiviteter, de nyder, stresser mindre og sover godt. Du bør derfor identificere disse situationer og forsøge at lette dem. Når du forstår mønsteret af din tinnitus, kan det være nøglen til at reducere meget af ubehaget.
- Sørg for at få nok søvn
Tinnitus kan forårsage søvnproblemer af forskellig art. Søvnproblemer fører ofte til stress og træthed, hvilket igen kan forværre tilstanden. Prøv derfor at få nok søvn.
- Afspænding
Lær afslapning og øv regelmæssigt, helst hver dag. Afslapning hjælper dig med at reducere dit daglige spændingsniveau. Dette øger igen din evne til at håndtere tinnitus og den nød, som tinnitus bringer.
Læs også: – Lær at slappe af
- Pas på din krop
Motion, frisk luft og en god kost har en gavnlig effekt på din livskvalitet og dermed på tinnitus.
- Tal med dine kære
Prøv at forklare familie, venner og enhver arbejdsgiver, hvordan du har det. Tinnitus påvirker ofte humøret, hvilket hurtigt fører til konflikter. Konflikter gør dig ofte urolig, hvilket igen kan intensivere tinnitus.
- Tal med din jævnaldrende
Oplevelsen af tinnitus er unik, og i de fleste sammenhænge er den ikke sammenlignelig. På trods af dette hjælper det ofte at tale med nogen, der har personlig erfaring med tinnitus.
Samtaler med andre kan udvide dine horisonter; Du får nye ideer og perspektiver på, hvordan du kan tilpasse din hverdag.
Hvad er Menières sygdom?
Oversigt
Årsagen til sygdommen er væskeophobning i det indre øre. Sygdommen er kronisk, men behandling kan reducere symptomerne. I de fleste tilfælde bliver anfaldene svagere og sjældnere over tid.
Symptomer på Ménières sygdom
De mest almindelige symptomer på Ménières sygdom er
-svær svimmelhed, der varer mindst 20 minutter
-høretab
-tinnitus
-tryk i øret
Under et typisk Ménières anfald får man en fornemmelse af at dreje kraftigt (vertigo). Denne følelse efterfølges ofte af kvalme, opkastning og at være meget ustabil. Omkring halvdelen beskriver også en følelse af tæthed (tilstoppet fornemmelse) eller tryk i øret.
Mange bliver også følsomme over for lyde (lydsky). Anfaldet varer fra 20 minutter til flere timer, men sjældent mere end 12 timer.
Årsager
Ménières sygdom er en kronisk sygdom i labyrinten i det indre øre. Den øgede mængde væske i labyrinten får ham til at blive besvimet, og sanseområdet for hørelsen og balancesansen bliver beskadiget.
Hvad der forårsager væskeopsamlingen er i de fleste tilfælde ukendt. Sjældent kan det være arveligt. Nogle gange kan det være forårsaget af en anden sygdom i eller beskadigelse af øret.
Risikofaktorer
Ménières sygdom starter normalt i voksenalderen og er usædvanlig hos børn. Kvinder bliver ramt omtrent lige så ofte som mænd.
Det menes, at cirka 1 til 2 procent af befolkningen har Ménières sygdom.
Analyse og diagnose
Hvis du oplever anfald af svimmelhed sammen med høretab, tinnitus og tryk i øret, bør du undersøges for Ménières sygdom. Din læge kan henvise dig til en øre-næse-hals specialist for at bekræfte eller afkræfte diagnosen.
Det er vigtigt, at du giver lægen en grundig beskrivelse af svimmelhedsanfaldet. Hvis der er mistanke om, at du har Ménières sygdom, bør du derfor føre en anfaldslog for at registrere hyppigheden og graden af symptomer.
Sygdommen giver et karakteristisk høretab, som kan bekræftes ved høremåling (audiometri). Ved starten af sygdommen kan hørelsen være normal mellem anfaldene. Med tiden vil du stadig ofte se et høretab på det pågældende øre, også mellem anfaldene.
Det er almindeligt, at andre årsager til symptomerne udelukkes ved hjælp af relevante undersøgelser.
Behandling
Langt de fleste kan behandles udenfor hospitalet. Ved længerevarende og alvorlige lidelser kan nogle have gavn af medicinsk og kirurgisk behandling. Behandlingen af Ménières sygdom består i at lindre symptomerne på anfald, forebygge nye anfald og behandle ledsagende problemer såsom høretab eller nedsat balance.
Medicinsk behandling
Brug af diuretika og nedsat saltindtag kan i nogle tilfælde hjælpe på symptomerne. Andre behandlingsformer er mere usikre og omdiskuterede (f.eks. Betaserc).
Kirurgisk behandling
Et ventilationsrør (også kaldet et dræn) kan opereres ind i trommehinden for at ændre trykket og luftsammensætningen i mellemøret. I nogle tilfælde vil dette reducere symptomerne.
En sjælden gang vil anden kirurgisk behandling blive overvejet på grund af langvarige klager over svære svimmelhedsanfald. Her er der flere alternativer, men det mest almindelige er såkaldt medicinsk labyrintdestruktion, hvor balanceorganet ødelægges ved at sprøjte gentamycin ind i mellemøret.
I de fleste tilfælde fører denne behandling til, at anfaldene stopper eller bliver meget svagere. Du må stadig forvente en midlertidig stigning i svimmelhed med behov for balancetræning, og der er også risiko for, at hørelsen i øret kan blive dårligere efter denne behandling.
Prognose
Menières sygdom er kronisk. Det betyder, at ørets funktion med tiden bliver nedsat, selvom de fleste fungerer godt på trods af sygdommen.
De første symptomer kan være vertigo-anfald, høresymptomer eller begge dele. Til at begynde med kan høresymptomer variere meget. Til tider kan det føles som om hørelsen er helt væk, andre gange kan hørelsen føles næsten normal. Senere bliver høresymptomer mere konstante, selvom øret sjældent bliver helt døvt.
Svimmelhedsanfaldene vil normalt blive mildere med tiden. Nogle kan stadig have ret udtalte og langvarige gener, og så er det som regel svimmelhedsanfaldene, der er hovedproblemet.
At leve med
Et regulært liv med nok søvn, fysisk træning og uden for meget stress anses for at være gavnligt for at forebygge anfald. Fysisk aktivitet mellem anfaldene er vigtig for at træne balancen. Gåture er en god måde at gøre dette på.
Informer gerne familie, venner, arbejdsgivere og kolleger om sygdommen. Ved at være åben kan du gøre det nemmere for andre at tage sig af.
Hvis du begynder at undgå sociale situationer, bliver mest hjemme eller livet føles håbløst i længere perioder, er det vigtigt, at du kontakter din praktiserende læge for at få hjælp. Professionel hjælp er tilgængelig i hele landet.
Nogle kan opleve serier af anfald kort efter hinanden. Heldigvis er sådanne serier af angreb forbigående, og efter angrebene vil man ofte have en længere stabil periode med få anfald.
Læs rapporten :”Menières-ramtes erfaringer og vilkår i dagligdagen”(pdf)